Podil ligger fortsat øde hen på trods af forårets komme. Arkivfoto: Emil Filtenborg.

Eks-bokseren og den nuværende borgmester i i den ukrainske hovedstad, Klitschko, har præsenteret en ny plan for genåbningen. 

Vitalij Klitschko, der er borgmester i Kyiv, har fremlagt en plan for, hvordan karantænegrebet kan blive løsnet om hovedstadens indbyggere. Det kommer dog med en formaning, skriver Unian:

“Hvis vi ikke ser en bæredygtig udvikling og et reduceret antal af smittede indenfor den første uge eller to, så går vi ikke videre til andet stadie (af at løfte restriktioner, red.). Bliver det værre går vi tilbage til karantænen,” siger Klitschko.

Administrationens plan er at lade store butikker (over 300 kvadratmeter) eksklusiv indkøbscentre, frisører og skønhedssaloner åbner igen, kiosker og stande, notarer og advokater, parker og pladser samt drive-in biografer.

Der vil fortsat være de samme restriktioner på antallet af forsamlede, der må være i en gruppe. De første lempelser kommer efter Klitschkos plan i maj. Den nuværende karantæne er netop blevet forlænget til den 11. maj.

Offentlig transport vil fortsat fungere på begrænsede vilkår. Regeringen kan vælge at åbne metroen igen – det er ikke op til Klitschko og resten af bystyret, siger Klitschko.

Store konsekvenser

De nuværende karantænerestriktioner på virksomheder, indkøbsmuligheder og forsamlinger har slået store huller i ukrainernes opsparinger.

90 procent af 1400 adspurgte i en ny undersøgelse siger, at karantænen har skabt nye problemer for dem. 39 procent peger på, at de har økonomiske vanskeligheder. 19 procent er bekymrede over situationen. Studiet viser, at bekymringer over økonomien overstiger frygten for helbredet hos familien og frustration over manglen på transportmuligheder mellem byer i Ukraine.

Det kan du læse mere om her.

LÆS  Kolomojski er under pres i USA: Kan han falde?

 

close