Anders Fogh Rasmussen er tidligere generalsekretær for NATO. Her ses han i det regi. Foto: NATO.

Den tidligere statsminister i Danmark, Anders Fogh Rasmussen (V), er i Kiev for at tale på en stor konference. 

Erhvervsmanden og multimillionæren Viktor Pinchuk står for 16. gang dørene op for YES-konferencen eller Yalta Europæisk Strategi-konferencen. Men et velkendt ansigt i Danmark spiller en stor rolle i projektet.

Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen er nemlig en del af bestyrelsen bag, ligesom han også har været med til at udgive en rapport, der viser at Ukraine er det mest optimistiske land i verden.

Rapporten viser, at selv om ukrainerne lige nu ikke er de gladeste mennesker i verden, så er det dem, der har de største forventninger til glæde i fremtiden.

Forbundet med Ukrainsk politik 

Da Anders Fogh Rasmussen i 2009 forlod statsministerposten og efterlod den til Lars Løkke Rasmussen, gik han videre til en ny stilling som generalsekretær i NATO. Det var han i fem år, inden han startede sin virksomhed Rasmussen Global.

Og igennem Rasmussen Global fik Anders Fogh Rasmussen ingen ringere end Petro Poroshenko, Ukraines tidligere præsident som kunde. Han fungerede herefter som rådgiver for præsident Poroshenko.

 

close