GoodValley i Ukraine er i dag noget helt andet, end da det startede. Foto: Goodvalley

Ukrainenu sætter fokus på landbruget i Ukraine, hvor vi i denne omgang kigger nærmere på rejsen for den danske virksomhed Goodvalley, der har oplevet stor vækst, siden Tom Axelgaard besøgte Ukraine tilbage i starten af 90erne. Der er dog stadig en række udfordringer, som landet skal overkomme, lyder det. 

I slutningen af 80erne var Tom Axelgaard ved at være træt af den måde, som fødevarer blev produceret på i det vestlige Europa med overproduktion, der ødelagde muligheder i Afrika, men også i Østeuropa efter murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Drevet af ideologi ville Axelgaard gøre noget ved det og forsøge at producere fødevarer lokalt. 

“Flere lande havde og har svært ved at overleve på grund af billige importerede fødevarer. Da muren faldt, var Østeuropa et eksempel på, hvor galt det kunne gå. De havde svært ved at brødføde sig selv på grund af ineffektivitet. Ikke fordi de ikke havde frugtbar jord,” forklarer Axelgaard, der er grundlægger af landbrugsvirksomheden Goodvalley, og peger på, at Ukraine har noget af det mest frugtbare jord i verden.

Sovjetunionens sammenbrud blev af Axelgaard – såsom af en række andre landmænd i Danmark – set som en stor mulighed. Et helt nyt marked åbnede sig, men østen bød også på en masse ubekendte. I Danmark gav systemet og de stigende jordpriser dog så lidt mening for Axelgaard, at han besluttede sig for at give det et skud. Han fik job som konsulent på en farm i Ukraine.

Der var stor ineffektivitet

I Ukraine var det et land i opbrud, som mødte Axelgaard. Landet havde under Sovjetunionen været præget af planøkonomi og statsfarmene havde set bedre dage. Axelgaard siger, at produktionen af kvæg og svin var faldet fra cirka 25 millioner til fem millioner på få år. Efter Sovjetunionens sammenbrud havde mange ledere af statsfarmene forsøgt at drive tingene videre, men havde ikke den rigtige viden til at drive det. 

“De havde heller ikke nogen finansiel mulighed for at gøre det. I kommunisttiden var det som om, at de havde lært at bruge så lang tid som muligt på opgaver, og de var simpelthen ikke effektive,” forklarer Axelgaard, der arbejdede på en tidligere statsfarm som konsulent i Zaporizhia. 

“Det var en stor øjenåbner. De havde alle de nyeste ting fra Danmark, men havde ikke nogen idé om, hvordan de skulle bruge det. For sådan havde de slet ikke arbejdet for staten. Dengang stjal de det halve og tog grisene med hjem i baghaven, drak på arbejdet og lavede ingenting,” siger Axelgaard. 

Han var der i fire måneder, og det var planen, at han skulle fortsætte, men der var ikke penge nok. I stedet kunne Axelgaard se de resultater, som han trods alt havde opnået på de fire måneder, glide ud i ingenting. 

“Jeg opfandt de tre M’er dengang. Hvis det skal lykkes, så skal man være der hele tiden. Det handler om management, management og management.”

Tom Axelgaard. Foto: Goodvalley

Polen blev den første destination

LÆS  Et år på kontoret: Sådan har Zelenskij klaret sig

Axelgaard havde godt nok forelsket sig i Ukraine og landets muligheder på sin rejse, men det blev Polen, som blev hans første stop som selvstændig i Østeuropa. Med en flok danske landmænd fik han rejst kapital til at leje en tidligere statsfarm til få penge i 1994. 

Det var vigtigt for Axelgaard ikke blot at lave et landbrug med fokus på eksport af afgrøder til Vesteuropa. Han ville stable en kødproduktion på benene, som ville øge værdien for landet og dermed også øge selvforsyningsgraden af forædlede varer, og på sigt eksporten. 

“Det var grundlæggende forkert at blot producere og fragte tingene ud af landet for så at importere kød igen. Det skal gøres på en mere bæredygtig måde, og det var det, som vi fik gang i,” forklarer Axelgaard, der fortæller, at han og investorerne var heldige med at etablere sig på det rigtige tidspunkt. 

Mange andre brækkede nemlig halsen i Østeuropa og tabte mange penge. Ifølge Axelgaard har det ofte noget at gøre med, at de misforstod de lokale og ikke så dem ligeværdige var mennesker – blot med en anden mentalitet.

Skal ændre en kultur

Axelgaard forklarer, at han ikke “betragtede østeuropæerne som ignoranter”, som nogen andre gjorde. Det handler, ifølge ham, om at forstå, at de kommer fra en anden baggrund med bund i kommunisten, og problemerne ikke er fordi de er dårlige mennesker.

“Jeg fandt ud af, at hvis de får den rigtige ledelse, så er de nogle fantastiske medarbejdere. En del andre havde den indstilling, at de var nogle andenrangsmennesker uden hjerte og vilje. Så går det galt,” siger Axelgaard. 

Det handler om, at få dem motiveret. Det gjorde ifølge Axelgaard en forskel, at han valgte at bosætte sig i Polen, hvorimod andre kun var der i perioder, og nogle kom tilbage til et landbrug, hvor “dieselolien var stjålet og sprøjtemidlerne brugt på nabogården.”

“Det kan måske godt lyde lidt arrogant, men det er lidt som at opdrage børn. Du skal være konsekvent, og ikke komme herned med en stor Mercedes og med et slips på. Det får du ikke noget ud af,” siger han og forklarer, at han med tiden fik medarbejdernes respekt.  

For store armbevægelser i Ukraine

LÆS  Forbes offentligører liste over de rigeste ukrainere: Ingenting sammenlignet med Danmark

Efter Polen kom turen til Ukraine i 2004. I Polen havde der været stor succes, og derfor var det nemt for Axelgaard at skaffe investorer til et lignende projekt i Ukraine. Måske endda for nemt. I Polen havde Goodvalley startet småt og udviklet sig langsomt, mens ambitionerne i Ukraine pludselig var at producere på basis af 14.000 søer på blot tre år – noget der tog 10 år i Polen.

Det var ikke landbrug i tomform, som Goodvalley overtog i Ukraine. Foto: Goodvalley
Det var ikke landbrug i tomform, som Goodvalley overtog i Ukraine. Foto: Goodvalley

“Der var masser af penge, og vi blev for overmodige,” forklarer Axelgaard, der endte med flytte til Ukraine i 2006 for at få styr på tingene.

“Tingene gik bare for stærkt. Det tager tid at opbygge en organisation med tillid, og det kan ikke gøres med penge. Det tager tid og management”, siger Axelgaard, der siden har haft gode resultater – også i Ukraine.

I dag råder Goodvalley over mere end 20.000 hektar og producerer knapt 500.000 slagtesvin om året i Ukraine. Sammenlagt i Polen og Ukraine råder Goodvalley i dag over knapt 40.000 hektar og producerer omkring 1,3 millioner slagtesvin om året. Goodvalley vil gerne vokse sig større i Ukraine, men der har korruptionen i landet vist sig svær.

Sådan så det ud for oven i starten, da Goodvalley overtog det i Ukraine. Foto: Goodvalley

Det går langsomt uden korruption

En af de store udfordringer for Goodvalley har i 90erne og 00erne været – og er stadig i dag – at virksomheden ikke vil betale korruption, forklarer Axelgaard. Næsten alle forventede, at de kom til både Polen og Ukraine med en villighed til at betale under bordet, erindrer Axelgaard. Mange blev overraskede, da det ikke var tilfældet.

“Når landbyformanden eller borgmesteren kørte rundt i en Mercedes, så gik alle ud fra, at den var betalt af os. Der var en forventning, at sådan gjorde man bare, men det ville vi bare ikke,” forklarer Axelgaard. 

Derfor fik Goodvalley også problemer med flere lokale plus både skattevæsenet og miljømyndighederne, der ville have Goodvalley til at betale som så mange andre. Når Goodvalley ikke ville betale ekstra under bordet, gik tingene pludselig langsommere. 

“Nogle folk ryster på hovedet af os og siger, at det er helt åndsvagt. At vi kunne være kommet meget længere, hvis vi havde brugt de samme metoder. Det kan godt være, at de har ret, men det gør vi bare ikke,” siger Axelgaard, der også har været truet med flere hundrede millioner kroner i bøde. 

“Men der er ikke andet at gøre end at blive ved. Det er også mit råd til andre, der driver virksomhed i Ukraine. Bare hold fast,” siger han. 

I dag er landbruget hos Goodvalley noget helt andet. Foto: Goodvalley

Tingene er blevet bedre

LÆS  Hvilke udfordringer har det ukrainske landbrug? Eksperter giver dig svaret

Selv i dag, hvor det ifølge Axelgaard er blevet bedre med korruptionen i Ukraine, er der stadig problemer. For eksempel har Goodvalley stadig problemer med at få byggetilladelser. Det har virksomheden haft problemer med helt tilbage til tiden, da Viktor Janukovitch var præsident før Maidan, og der skulle sendes et beløb til administration i Kyiv for at få tingene gjort. Når Goodvalley ikke ville tage del i den bestikkelse, kom der ingen tilladelser.

“Det går den rigtige vej i Ukraine, og blandt andet på grund af pres fra for eksempel IMF og EU, forbedres situationen langsomt. Ligesom flere og flere af de menige ukrainere efterhånden begynder at tro på, at det kan lade sig gøre at ændre mentaliteten blandt oligarker og politikere. Der er stadig nogle problemer indgroet i systemet, men jeg kan mærke, at det går i den rigtige retning,” siger Axelgaard.

På et punkt skal Ukraine dog blive bedre. Selv om landet har stor succes med landbruget og i år vedtog landreformen, der åbner for ejerskab af landbrugsjord, så producerer Ukraine stadig meget få forædlede fødevareprodukter.

“Ukraine er blevet en stor bidrager til fødevareforsyningen i verden, men landets mulighed for at skabe arbejdspladser ligger i at få en fødevareindustri med bearbejdning af fødevarer op at stå. Problemet er stadig, at de store landbrugsvirksomheder sælger korn, majs og solsikke ud af landet. Jeg håber, at Ukraine vil være i stand til at lave færdige produkter i fremtiden. Det er det, der skal til,” lyder det fra Axelgaard. 

“Det er også det, der skal til, før at det hele kan blive mere bæredygtigt.”

close