Arkivfoto: kyivcity.gov.ua

Efter at blive bragt under kontrol i starten af ugen er brandene i Tjernobyl-området blusset op igen. 

I løbet af i går blussede brandene i Tjernobyl op igen og sendte en stor røgsky ind over den ukrianske hovedstad Kyiv. Radioaktiviteten er indenfor normalen, men myndighederne bede alle om at blive indendør og lukket døre og vinduer. Det skriver Kyiv Post.

Det var ikke rigtig til at blive klog på, hvad der foregik udenfor vinduet i Kyiv i går. Dagen startede med en støvstorm, og da støvstormen havde lagt sig, rullede en stor røgsky ind over byen og spredte en stærk lugt af bål.

I skrivende stund (fredag morgen) er der ifølge appen AirVisual dårlig luftkvalitet rundt omkring Kyiv. Her måles der flere steder 170 AQI – en skala mellem 0 og 500, hvor 500 indikerer meget farlig luftkvalitet. Skalaen betragter kun en score mellem 0 og 50 som god luftkvalitet.

Snart to uger med ild 

De første brande i Tjernobyl udbrød den 4. april og siden har brandmænd forsøgt at få det hele under kontrol. Tirsdag lykkedes det endeligt i samarbejde med vejret at få dæmmet op for spredningen af ilden, der var begyndt at nærme sig Pripjat.

Ilden var også begyndt at nærme sig nogle af de depoter, hvor radioaktivt affald opbevares. Ifølge myndighederne har der ikke på noget tidspunkt været stor fare for radioaktiv forurening udenfor zonen.

Tjernobyl-brandene er udover at være en potentiel miljøkatastrofe også til fare for landets største turistattraktion. Sidste år besøgte mere end 120.000 mennesker området, hvor man blandt andet kan se flere steder kendt fra HBO-serien Chernobyl og den enorme sarkofag, man har bygget over den ødelagte reaktor.

LÆS  UIA aflyser fly til Danmark på grund af coronavirus

 

close