Photo by Max on Unsplash

Kiev: Det ukrainske anti-korruptions bureau har undersøgt en bank i sagen, der omhandler korruptionsanklager mod den tidligere præsident i Ukraine Petro Porosjenko. 

Mens valgkampen i Ukraine er i gang, har det ukrainske anti-korruptions bureau gennemsøgt banken ICU og en lokal virksomhed for at finde beviser for korruption hos den tidligere ukrainske præsident Petro Porosjenko. 

Porosjenko tabte præsidentposten i marts til Volodimir Zelenskij. Den afgående præsident kalder ransagninger for et teater, der skal være med til at ødelægge hans partis muligheder ved parlamentsvalget på søndag. Også den lokale virksomhed og banken afviser, at der er nogen problemer og kalder også ransagninger for politisk motiverede. 

Porosjenko er også beskyldt for at smuglet en eftersøgt dommer, Mykola Chaus, til Moldova for nogle år siden. 

Ingen sag endnu

Selv om anklagerne mod den tidligere præsident er mange, så er han endnu ikke dømt for noget. Han skulle afhøres den 17 juli, men valgte ikke at dukke op, da han fører valgkamp. Han forventes nu at skulle afhøres efter valget.

I alt er der ni forskellige sager mod Porosjenko.

close