Foto af Jannik Skorna hos Unsplash

Det ukrainske storhold Dynamo Kyiv er på en femteplads over de hold, som har scoret flest point i det sidste årti.

Hjemmesiden Transfermarket har publiceret en liste med de hold, som har fået flest point i fodboldturneringen Europa League i det sidste årti. Her kommer det ukrainske storhold Dynamo Kyiv ind på en femteplads med 113 point i 70 kampe, mens top fem ellers består af Sevilla med 136 point, Villarreal med 128, Salzburg med 120 og Lazio med 114. 

Dynamo Kyiv er dog ikke det eneste hold på listen. Ifølge Transfermarket er det tidligere storhold Dnipro nummer 16 med 77 point. 

Europa League er den næstbedste europæiske turnering efter Champions League. 

I år har der dog ikke været meget at fejre for Dynamo Kyiv. I den hjemlige turnering er holdet langt væk fra sin ærkerival Shakhtar Donetsk, og i Europa League røg holdet ud tidligt i gruppespillet til blandt andet FC København. 

close