Foto af Ben Hershey hos Unsplash

Dynamo Kyiv er ikke helt på samme niveau som for få år tilbage, og halter igen efter rivalerne Shakhtar Donetsk. Men hvad er holdet for en størrelse, og hvad kan holdet byde på i fremtiden? 

Så gik den ikke længere. Med 23 point op til ærkerivalerne Shakhtar Donetsk på førstepladsen og blot et point ned til tredjepladsen hænger næste års Champions League gruppespil i en tynd tråd. Det kostede for nyligt legenden Oleksiy Mykhaylychenko jobbet som cheftræner. Spørgsmålet er, om det dårlige resultat i år skyldes træneren, eller om klubben er i krise.

”Klubbens ledelse og den store hær af Dynamo-fans kan ikke være tilfredse med det aktuelle niveau i holdets spil, manglen på fremskridt, der er tilstrækkelig til at kæmpe om titlen som mester i Ukraine og en værdig præstation i europæiske klubturneringer. Til dette skal Dynamos spil nå et nyt kvalitetsniveau,” lød det efter fyringen fra klubben

Dynamo Kyiv har vundet 15 mesterskaber, siden Ukraine blev selvstændigt i 1991, og vandt stort set alle mesterskaber 90erne, men siden 2009/2010-sæsonen er det blot blevet til to mesterskaber, og klubben er endda endt på en fjerdeplads et enkelt år, hvilket er uhørt i Ukraine, hvor Dynamo Kyiv og Shakhtar Donetsk stort set altid er på de første pladser. 

Hvad er der sket? Ifølge flere eksperter skal svaret på de manglende pokaler ikke nødvendigvis findes hos Dynamo Kyiv, men i stedet hos ærkerivalerne Shakhtar Donetsk, som begyndte at vinde trofæer i 00erne, og siden 2010 har vundet stort set alt i ukrainsk fodbold. Shakhtar Donetsk har med en stor pengeindsprøjtning og en taktik med at købe unge talenter fra Sydamerika og sælge dem dyrt, skabt et fundament, som Dynamo Kyiv har svært ved at matche. Imens er Dynamo Kyiv også rendt ind i problemer. 

Hvor kommer pengene fra?

Det er klart, at succes og gode spillere koster penge, og netop på det punkt er Dynamo Kyiv slet ikke den samme klub længere i forhold til konkurrenterne. Blandt andet er det kommet frem, at Dynamo Kyiv førhen lavede adskillige underlige manøvre for at undgå at betale skat. Ofte opgav klubben også blot dele af spillernes lønninger. 

Det er blevet sværere efter Maidan Revolutionen i 2014, hvor der er blevet sat stigende fokus på at få ryddet op i korruption og skatteunddragelse i landet. Klubbens ejere fik også hurtigt gennem 00erne en omgangskreds af flere oligarker såsom Igor Kolomojski, der i 2007 indgik en stor aftale med klubben. Men da Kolomojskis forretningsimperium faldt sammen, så gik det også nedad for Dynamo Kyiv og de store ambitioner. FCK spillede i sidste sæson også lige op med Dynamo Kyiv over to opgør. En situation der nok ville have været mindre sansyndlig for ti år siden. 

På mange måder fik flere fodboldklubber i Ukraine et eller andet tilhørsforhold til en oligark, og Dynamo Kyiv spillede måske langt hen af vejen på den forkerte hest. 

PrivatBank blev taget væk

Flere medier beskriver, hvordan Dynamo Kyiv gennem 2010’erne i større og større grad begyndte at lave manøvre for at slippe for skat. Blandt andet blev alle spillernes lønninger ikke kun betalt fra Ukraine. Der var ofte virksomheder i skattely, som stod for dele.

Det fungerede fint, indtil Maidan Revolutionen i 2014, som fik sat gang i nogle ændringer af samfundet og gjorde det sværere at snyde. Det fik også konsekvenser for erhvervslivet i Ukraine generelt. Selv om der stadig er korruption i Ukraine, så ramte holdningsændringen og de skærpede krav fra samfundet også fodboldklubber som Dynamo Kyiv. 

Revolutionen og den efterfølgende krig ramte selvfølgelig også klubben, da det medførte en økonomisk krise i landet, men det var først i 2016, at klubben fik et endeligt slag. Den ukrainske bank PrivatBank blev nationaliseret i 2016 på grund af svindel hos bankens ejere, heriblandt finder vi Igor Kolomojski, som nu ikke havde de samme økonomiske muligheder for at holde Dynamo Kyiv kørende som tidligere. 

Sandheden om Dynamo Kyivs manglende resultater er derfor en blanding af dårligere økonomi, resultater på banen og konkurrenten Shakhtar Donetsk.

close