Aleksei Jakubin Foto: Aleksei Jakubin

Det ukrainske parlament har siddet et år på posten i Ukraine, og det har været et år, der har budt på op og nedture, lyder det fra en ekspert, der peger på, at næste år for præsidenten handler om at holde fast i flertallet i parlamentet. 

Det var en overraskelse for mange, at skuespilleren Volodimir Zelenskij vandt en jordskredssejr i foråret 2019 og blev landets præsident. Hans parti vandt efterfølgende flertallet i det ukrainske parlament, og de har nu siddet et år på posten. Ukrainenu har spurgt en række eksperter, om hvad de synes om parlamentets første år.

Denne gang er turen kommet til Aleksei Jakubin, der senior lektor på Kyiv Polytechnic Institute og ekspert i ukrainsk politik.

Hvad er det bedste, som det ukrainske parlament har opnået i deres første år?

Parlamentets vigtigste resultat for året var, at det for første gang siden 1991 lykkedes at få et flertal i parlamentet, der inkluderer 248 medlemmer (i øjeblikket). Dette giver det nye politiske hold, ledet af præsident Volodimir Zelenskij, mulighed for at gennemføre ethvert af deres reformprojekter gennem parlamentet. Selv hvis disse initiativer skabte modstridende indtryk i samfundet, så var Zelenskyíj i stand til at tage vigtige initiativer inden for den økonomiske sfære: såsom jordreformen og legaliseringen af spilbranchen.

Efter hans nok hurtige skifte af sin første regering i form af den tidligere premierminister ​​ Honcharuk, blev det klart, at han ikke kunne klare de socioøkonomiske reformer. Den generelle atmosfære i parlamentet har ændret sig – ændringen i ledelsen har bidraget til en større enighed i beslutningsprocessen.

Hvad kunne have været bedre?

Det var nok forventet, at parlamentet ville være mere aktivt med at fremme gennemførelsen af ​​Minsk-aftalerne for at løse konflikten i Donbas. Derudover, at de ville annullere en række love vedtaget under Petro Poroshenko, som ser ud som om, at de krænker visse normer i forfatningen og opdeler samfundet. Det er især, når det kommer til spørgsmål om social og humanitær politik – sprog, lustration, nedlukning og den såkaldte reform af sundhedssektoren.

LÆS  Ekspert: Snarlig valg stopper for nye corona-restriktioner

Men dette skete ikke i parlamentets første år. Loven om parlamentarisk opposition er heller ikke blevet vedtaget – hvilket definerer, hvad en oppositionsfraktion er, hvilke rettigheder og funktioner de har over regeringen. Der er heller ikke vedtaget love om lokale folkeafstemninger. Mange love blev vedtaget i den såkaldte – turbo-tilstand – ofte hurtigt – men på bekostning af deres kvalitet.

Hvad vil der ske næste år?

Næste år vil præsidetens parti fokusere på at holde fast i flertallet i parlamentet. Det er ikke let nu – der er ganske mange grupper med indflydelse inden for partiet. Og hver gang bliver det vanskeligere at samle stemmer til både regerings- og præsidentprojekter.

Sjmygals regeringensprogram blev derfor ikke vedtaget tidligere, og det bliver også svært i fremtiden, da der ikke er nok stemmer, selv på trods af Zelenskijs støtte. Derudover bliver det spændende at se, hvordan resultaterne af lokalvalget i oktober 2020 vil påvirke denne politiske struktur, hvis ikke præsidentens parti får en rigtig godt valg.

Og et andet aktuelt spørgsmål er: Hvad vil præsident Zelenskijs gøre, hvis hans støtte falder yderligere? Vil han dele det politiske ansvar for situationen i landet med andre politiske kræfter i det næste parlament?

Hvis vi taler om udenlandske virksomheder i Ukraine, så vil den socioøkonomiske stabilitet i landet direkte påvirke deres aktiviteter. Det er også planlagt at revidere et antal parametre i aftalen om en frihandelszone med EU. For eksempel i forbindelse med stigende kvoter for grupper af varer til eksport til EU, men også¨i vedtagelsen af en lov om lokalisering af produktion, der vil foretage justeringer af kravene til offentlige indkøb.

LÆS  Kolomojski sidste krampetrækning: Forsøger at blokkere banklov

Hvordan har regeringen klaret sig under Covid-19?

Parlamentet tog vigtige beslutninger under den pandemiske situation. Den såkaldte medicinske reform (som blev forberedt af den tidligere regering ledet af Ulyana Suprun), som involverede lukning af nogle medicinske institutioner og afskedigelse af medicinske arbejdere, blev ikke revideret.

Der blev oprettet en særlig fond til bekæmpelse af coronavirus i en mængde af 65 milliarder Hryvnia. Det meste drejede sig om at stimulere vejbyggeri under Zelenskijs “Big Construction-program” og ikke udelukkende til medicinske tiltag.

Generelt blev der indført mange karantæneforanstaltninger som i EU eller Kina, men uden disse socioøkonomiske kompensatorer og bistand til befolkningen.

close