Foto af Ye Jinghan hos Unsplash

Kiev: Der spekuleres i øjeblikket i, om der sker en fangeudveksling mellem Ukraine og Rusland, som den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij har været fortaler for. 

Tre ukrainske fanger i Rusland skulle være blevet flyttet fra opholdssted i Rusland til en central detention i Moskva, skriver det ukrainske nyhedsbureau UNIAN. Tidligere er det kommet fra at yderligere fem ukrainske fanger er flyttet til detentionen i Moskva. 

I Ukraine spekuleres der i, at der er tale om flere af de 24 ukrainske flådesoldater, der blev taget til fange i november 2018 af den russiske sikkerhedstjeneste FSB. Den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij har gjort det til en af sine prioriteter, at få de 24 flådesoldater hjem til Ukraine. Ifølge flere medier, så kan flytningen af de otte fanger til detentionen i Moskva være udtryk for, at der er en fangeudveksling mellem Rusland og Ukraine på vej. 

Den udveksling kan allerede finde sted i slutningen af August, skriver UNIAN. 

De 24 flådesoldater blev taget til fange af FSB, da de forsøgte at komme fra Sortehavet, forbi Krim-halvøen og ind i Azov-havet gennem Kertjstrædet. Her blev de tre ukrainske flådefartøjet skudt på af FSB, der også tog skibene til fange.

close