Foto: sanya_che / Pixabay.com

Nye fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine kan ifølge Frankrigs ambassadør være på vej. 

Den nyudvalgte franske ambassadør i Ukraine, Etienne de Poncins, har sagt, at han forventer fredsforhandlinger i slutningen af september. Fredsforhandlingerne skal foregå i det format, der bliver kaldt Normandiet-formatet, hvor Ukraine, Frankrig, Tyskland og Rusland forhandler.

Ifølge den franske ambassadør er der i dag tæt kontakt mellem Macron, Merkel, Zelenskij og Putin om at forhandle videre i bestræbelserne på at implementere Minsk-aftalerne om fred i det besatte Donbas. Det skriver Unian.

Minskaftalen

Minskprotokollen eller Minskaftalen blev indgået mellem repræsentanter fra Ukraine, Rusland, separatisterne i Donbas og OSCE. Aftalen rummer flere punkter, der skal efterleves, men som jævnligt brydes.

Blandt andet skal tunge våben fjernes fra kontaktlinjen, som man kalder fronten, ligesom der også skal opretholdes en våbenhvile. Våbenhvilen er blevet brudt flere gange, og der dør jævnligt soldater som konsekvens.

close