Krigen i Armenien kan gavne Ukraine

Af Mikkel Schøler, Chefredaktør for Ukrainenu.dk

På overfladen er krigen i Nagorno-Karabakh en simpel konflikt om grænsedragning og etnisk sammensætning som følge af Sovjetunionens sammenbrud. Graver man en tand dybere afslører konflikten derimod nogle regionale magtudviklinger, som kan gavne Ukraine.

Nagorno-Karabakh var formelt en del af Aserbajdsjan, men befolkningen i området er domineret af etniske armeniere, som ikke ønsker at være en del af Aserbajdsjan. Siden krigen i 1994 har området været de facto selvstændigt.

På det seneste er krigen blusset op igen med støtte fra Tyrkiet, der blandt andet bliver beskyldt for at anvende krigere fra Syrien til kampene ved at flyve dem ind i området. Tyrkiets indblanding i konflikten skal ses i lyset af den strategi den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, har lagt for at øge og udvide Tyrkiets magt og indflydelse i både Mellemøsten og i Kaukasus.

Det interessante i denne sammenhæng er, at Erdogan direkte går imod Ruslands interesser. Rusland har strakt sig langt ved at engagere sig i en række konflikter – herunder i Syrien – udover Ruslands invasion af det østlige Ukraine og annekteringen af Krim-halvøen.

De mange internationale engagementer er dyre og koster Putin popularitet.

Samtidig gennemgik Armenien en fløjlsrevolution i 2018 og er nu det første demokratiske land i regionen. Det er ikke en udvikling, Rusland er tilfreds med, men indtil videre har Armenien ikke forsøgt at skubbe Rusland ud. Dermed har Rusland kunne opretholde deres militære tilstedeværelse med en base i Armenien.

Rusland er bekymret for Tyrkiets anvendelse af militante islamiske styrker, fordi risikoen for at området bliver destabiliseret og dermed operationelt udgangspunkt for islamiske kræfter i regionen er stor. Rusland vil for alt i verden undgå endnu et nyt Tjetjenien.

Derfor er det også interessant at se, at Rusland – endnu – ikke har taget skridt til at imødegå Tyrkiets indblanding i krigen. Det tyder på, at Rusland har nået grænsen for, hvor mange konflikter, landet kan eller vil håndtere på en gang.

Hvis krigen begynder at brede sig til Armenien, vil Rusland skulle prioritere mellem de igangværende konflikter, for at kunne engagere sig militært i krigen.

Dermed kan både Ukraine og den hviderussiske opposition vejre morgenluft. Præsident Zelensky ser gerne en løsning på konflikten i den østlige del af landet, som lader områderne vende tilbage til Ukraine. Den hviderussiske opposition ønsker et demokratisk styre.

Hvis Rusland skal frigøre tropper og ressourcer til at engagere sig i krigen i Nagorno-Karabakh kan det betyde en åbning for både Ukraine og Hviderusland.

Det er klart, at et demokratisk Hviderusland vil være en stor potentiel samarbejdspartner for Ukraine – endnu større end landet allerede er. Samtidig vil en fredsslutning i Ukraine bane vejen for ukrainsk NATO-medlemskab, hvilket ikke bare vil gavne Ukraine men hele Europa.

Mens Ukraine altså kan bevæge sig mod NATO, betyder den tyrkiske kurs betyder derimod, at landet bringer sig i endnu større konflikt med både NATO og EU. I Middelhavet har Tyrkiet lagt sig ud med både Cypern og Grækenland angående retten til udvinding af naturgas, hvilket indtil videre har ført til en konflikt, der truer med at bliver varm. Således har Frankrig og Italien holdt fælles militærøvelser med Grækenland og Cypern i det nærliggende farvand i slutningen af august, som et klart signal til Tyrkiet om, at landene vil bakke Grækenland og Cypern op i konflikten med Tyrkiet.

Erdogans konfrontatoriske linje truer simpelthen med at skabe så stor en konflikt med de to EU-lande, at selv ikke NATO-medlemskab eller truslen om at tillade passage af flygtninge gennem Tyrkiet kan være stor nok til at holde EU i ro.

En stor del af EU-landene har produktion placeret i Tyrkiet på grund af landets associeringsaftale med den Europæisk Union og på grund af de lave lønninger.

Hvis EU vælger at suspendere – eller bare true med at suspendere – aftalen med Tyrkiet, kan Ukraine ende som den store vinder på to fronter, når europæiske virksomheder hurtigt skal finde et nyt sted at producere med sammenlignelige lønforhold og transportadgang.

På den måde kan en konflikt om en bjergregion i Kaukasus de færreste har hørt om få stor indflydelse på udviklingen ikke bare i Ukraine men også i resten af Europa.

close