Arkivfoto: Emil Filtenborg.

Den ukrainske hovedstad og regionen omkring den strammer reglerne for coronakarantænen fra i dag.

Fra i dag bliver livet i Kyiv og omegn en smule mere, som vi husker det fra i foråret. Karantænereglerne bliver nemlig strammet op for at komme den stigende smitterate til livs. Det skriver Unian.

Der er blandt andet blevet genindsat begrænsninger på begivenheder (kulturelle, underholdning, sport, sociale arrangementer, religiøse og kommercielle begivenheder). Døren blev ellers åbnet på klem for disse ting i juni.

Udover det kommer barer, caféer og restauranter ikke til at holde åbent efter klokken 11 om aftenen eller før 7 om morgenen. Derudover får de nye regler også betydning for, hvordan arbejdet kommer til at forløbe på disse steder.

Derudover skal halvdelen af siddepladserne stå tomme, og der må ikke være mere end en person per fem kvadratmeter. De nye regler rammer også den offentlige transport, men det er usikkert helt præcis hvordan.

Pandemi ikke helt under kontrol

Imens verden nærmer sig 14 millioner registrerede smittede særligt båret frem af lande som USA, Brasilien og Indien, døjer Ukrainerne også med at få situationen under kontrol i landet.

Det seneste døgn er der blevet registreret 809 nye smittetilfælde i Ukraine. Der er pt. 26.039 uhelbredte tilfælde af corona. Siden starten af pandemien er 57.264 ukrainere blevet smittet med sygdommen.

1456 er døde af coronavirussen, imens 29.769 mennesker er kommet sig.

close
LÆS  Fangeudveksling i fare: Ukraine og separatister kan ikke blive enige