Miner er et stort problem i Østukraine. Arkivfoto: Emil Filtenborg.

Indsatsen for at hjælpe mineofre i det østlige Ukraine er mangelfuld, lyder det fra flere internationale organisationer. 

Dårlige proteser, manglende psykologhjælp og tabuisering. Behandlingen af mineofre lader noget tilbage at ønske, hvis man spørger UNICEF og Dansk Flygtningehjælp (DRC), der i en rapport stiller flere ønsker til øget fokus på behandlingen af mineofre.

Et af de helt store problemer er, ifølge organisationerne, at mineofre ofte ikke har adgang til ydelser fra det offentlige. Det kan for eksempel være, fordi de har svært ved at løse transportudfordringerne fra deres hjem til hospitaler og rehabiliteringsklinikker.

“Børn er i fare for at blive maltrakterede og dræbt af de voksnes miner. Det er et brud på deres rettigheder. Assistancen til mineofre skal øges, adgangn til lægehjælp skal øges, og det samme skal adgangen til psykosocial hjælp,” sagde UNICEF’s repræsentant i Ukraine, Lotta Sylwander.

Til dagligt arbejder Dansk Flygtningehjælp blandt andet med at fjerne miner, men både UNICEF og Dansk Flygtningehjælp vil i fremtiden tænke behandlingen af ofre mere ind i deres humanitære indsatser i det østlige Ukraine.

Dårlige proteser og rehabilitering

Rapporten, der bygger på et relativt smalt datasæt samt interviews med flere forskellige, relevante myndigheder, giver måske ikke et repræsentativt billede af virkeligheden. Men den giver et indblik i, hvad der mangler.

Som eksempel kan nævnes hjælpen til det mentale helbred. I undersøgelsen blev 17 børn, der havde overlevet minesprængninger, spurgt. 8 af dem havde haft adgang til psykosocial eller psykologisk hjælp.

Et andet problem for mineofrene er, at de har dårlig adgang til proteser og til rehabilitering. Når det endelig lykkes dem at få de ydelser, så det ofte af en ringe kvalitet. Blandt andet er de fleste af proteserne typisk kosmetiske i stedet for at være funktionelle, hvilket kan gøre dem til generende fremfor hjælpsomme.

Hjælp – ingen adgang

Problemerne med ikke-detonerede sprængstoffer holder naturligvis ikke op ved grænseposterne mellem de regeringskontrollerede områder og separatisternes selverklærede republikker.

Men det gør hjælpen. Organisationer som Dansk Flygtningehjælp har nemlig ikke adgang til at arbejde i de områder, hvor de formoder, at problemerne er ligeså store hvis ikke større. Det fortæller Tatiana Shymanchuk, der er protection manager i Dansk Flygtningehjælp.

“Vi har ikke adgang, og vores analyse blev udelukkende udført på de regeringskontrollerede områder. Vi ved, at der er endnu flere ulykker i områderne, der ikke er kontrolleret af regeringen,” siger Shymanchuk.

close