Revolutioner tager tid

Af Mikkel Schøler, Chefredaktør for Ukrainenu.dk

I øjeblikket er alles øjne rettet mod Hviderusland, hvor diktator Alexander Lukasjenko med voldsomme midler kæmper for at holde fast i magten i kølvandet på endnu et ufrit valg og efterfølgende rekordstore demonstrationer mod styret.

Om demonstrationerne denne gang bliver omsat i et demokratisk gennembrud, kan vi endnu ikke vide. Selvom selve gennembruddet er den mest spektakulære – og derfor veldækkede – del af en revolution, er det faktisk kun startskuddet til selve revolutionsfasen.

Det er her eksporterhvervslivet spiller en afgørende rolle.

Fra et autokratisk styre falder til et demokratisk styre er indlejret går der årtier. I perioden mellem det autokratiske styres fald og til den endelige indlejring af demokratiet, vil medlemmerne af de tidligere magtstrukturer kæmpe hårdt for at holde fast i deres fortrinsstilling.

Den udvikling er vi vidner til i Ukraine i dag, og vi har været vidner til det siden den orange revolution.

Som borgere i Danmark er vi i dag opflasket med den demokratiske styreform gennem skoler, foreninger og valgdeltagelse. Når vi ser på nyere demokratier som Ukraine, er det let at blive utålmodig, men så er det værd at huske på vores egen historie.

I Danmark tog udviklingen til et indlejret demokrati mindst frem til systemskiftet i 1901, og de fleste vil nok pege på påskekrisen i 1920 som skæringsdato for, hvornår demokratiet kan siges at være indlejret i samfundet. Det er godt 70 år.

Så lang tid behøver det ikke at tage for Ukraine eller Hviderusland, men det er værd at huske på, at en demokratisk revolution først begynder, den dag diktatorens styre falder.

Derefter begynder det lange seje træk.

I Ukraine peger pilen i den rigtige retning, til trods for at der ind i mellem er uenigheder om nogle af de for os mere basale spilleregler for demokratiet, hvilket senest blev eksemplificeret ved opgøret om Nationalbankens linje.

Her er det væsentligt at forstå den betydning, internationale investorer, eksporterhvervet og organisationer spiller for at holde Ukraine på rette spor.

Polen er et godt eksempel på den udvikling. Efter Sovjets sammenbrud var det udsigten til medlemskab af EU og NATO, der trods meget kortlivede regeringer holdt Polen på rette spor. Anført af det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed, er magtens tredeling i Polen igen udfordret.

Til trods for at Polen har haft demokrati i knap 30 år, så der er stadig mange nulevende polakker, der er gået i skole uden at lære om demokratiets spilleregler og deres betydning. Det er en af grundene til, at det tager lang tid at indlejre et demokrati.

Igen lader det til, at det er EU, der vil sikre, at Polens unge demokrati ikke bliver afsporet og igen ender i et autokratisk styre.

Men EU’s magt stammer fra handelspolitikken. Den virkelige magt ligger i hænderne på tusindvis af danske og andre europæiske virksomheder, der har produktion i – og eksport fra – Polen. Det er truslen om at de virksomheder og arbejdspladser flytter, der reelt holder Polen på rette spor.

I Ukraine vil processen også tage tid, men meget tyder på, at processen vil gå hurtigere i Ukraine, end den gjorde i mange af de øvrige Central- og Østeuropæiske lande efter Sovjets sammenbrud.

Internettets udbredelse har betydet adgang til informationer i et omfang og en hastighed, som man ikke havde i 1990’erne. Det betyder, at mange hurtigt tilegner sig en forståelse for demokratiets grundlæggende spilleregler. Derudover mindsker internettet betydningen af de traditionelle privatejede medier som TV og radio, og derved svækkes den økonomiske elites indflydelse på den offentlige debat.

Konflikten med Rusland betyder samtidig, at EU og til dels NATO har et stærkt fokus på, at holde Ukraines udvikling på det demokratiske spor.

Derudover skal man ikke undervurdere betydningen af, at rigtigt mange ukrainere rejser til EU-lande som migrantarbejdere. Her oplever mange demokratier og ser, hvad demokratier kan byde på af fremgang for de mange.

Selvom valget af Zelensky som præsident for Ukraine blev af mange set som et vendepunkt for Ukraine, lyder der i dag skuffelse over, at Zelensky ikke har formået at føre Ukraine så langt, som man havde håbet.

Men valget af Zelensky var et vendepunkt. Det indikerer nemlig, at demokratiet allerede nu er så stærkt indlejret hos så mange ukrainere, at de ikke stiller sig tilfredse, før staten arbejder for de mange i stedet for de få.

Dermed ikke sagt, at alle Ukraines udfordringer er overstået med valget af Zelensky. Det vil stadig tage årtier med tovtrækkerier, politiske slagsmål og opgør med oligarker.

I mellemtiden kan danske virksomheder i Ukraine fortsætte med at bidrage i det daglige ved at give deres medarbejdere en indføring i god virksomhedsførelse og antikorruptionsindsatser. Når danske virksomheder lægger vægt på, at medarbejdere bliver inddraget i beslutningerne, at der er indført whistleblowerordningere og der bliver støttet op om lokale overenskomster, så støtter vi den ukrainske udvikling mod et stabilt indlejret demokrati.

I Hviderusland venter de – og vi – stadig på det demokratiske gennembrud, så de kan begynde rejsen på deres lange vej mod et indlejret demokrati.

Indtil da må vi nøjes med at varme os ved ordene sic semper tyrannis – sådan forgår tyranner.

close