Tilbageblik på året der gik

Af Mikkel Schøler, chefredaktør for Ukrainenu.dk

For knap et år siden gik Ukrainenu.dk online. Vores ambition var intet mindre end at skabe relevante og anvendelige nyheder om Ukraine for Danmark og danske virksomheder. At følge udviklingerne i Ukraine og sætte dem i en dansk kontekst.

Sikke en rejse dette første år har været.

Med udgangspunkt i vores to journalister i Ukraine, har vi dækket både bredt og snævert. Fra kultur- og rejsestof til specialiserede historier om erhvervslivet i Ukraine. Alt det vi finder relevant for virksomheder, der er i Ukraine eller som overvejer at arbejde med eller i Ukraine.

Vi har brugt tid på at finde det rette format, den rette mængde og det rette fokus, og vi vil gerne takke jer læsere for jeres feedback.

Derudover er det lykkedes os at få tilknyttet Danish Outsourcing Forums ekspertpanel, som hver uge i vores nyhedsbrev bidrager med deres specialviden om det at drive forretning i Ukraine. De skriver frit fra leveren, og giver en indsigt få ellers vil have adgang til.

Ekspertpanelet går nu på sommerferie frem til midt i august, men vi vil stadig levere artikler på Ukrainenu.dk, så du kan holde dig opdateret på udviklingen fra stranden, sommerhuset eller hvor du nu måtte være så heldig at nyde ferien.

Vi kan med rette være stolte af det niveau, vi har nået på bare et år, men vi vil gerne blive endnu bedre, og derfor har vi brug for din hjælp.

For uden jer læsere, ville der ikke være noget os på ukrainenu.dk.

Vores nyheder bliver lagt online kvit og frit, men kvalitet koster. Derfor håber vi, at du som læser vil tegne et abonnement på ukrainenu.dk

Du kan tegne abonnement ved at klikke her og vælge, hvilket beløb, du vil bidrage med per måned.

Vi håber, at du vil være med til at skabe endnu bedre dækning og endnu bedre indsigt i Ukraine.

God sommer.

close