Det indkapslede atomanlæg. Foto af Mick De Paola hos Unsplash

Den ukrainske præsident slår fast, at han holder øje med branden i Tjernobyl, som har udviklet sig drastisk og begynder at sprede frygt i Ukraine. Der er dog ikke målt højere radioaktivitet i by-områder. 

Branden i Tjernobyl er nu på ottende dag og nærmer sig et stort depot for radioaktivt affald og selve den indkapslede reaktor, som nedsmeltede i 1986. Mens myndighederne endnu melder, at der ikke er nogen risiko for, at branden vil skabe en katastofe og true depotet eller det lukkede atomanlæg, så er andre iagttagere mere skeptiske. Blandt andet kalder Yaroslav Yemelianenko, der er direktør for Chernobyl Tour-bureauet, situationen for kritisk og tvivler på, om myndighederne fortæller alting. 

Han gør opmærksom på, at branden er under to kilometer fra det sted “hvor mest af det højradioaktive affald fra hele Tjernobyl er lokaliseret”.  

Антон Геращенко запевняє, що рятувальники захистять могильники та інші об'єкти критичної інфраструктури Чорнобильської…

Slået op af Yaroslav YemelianenkoMandag den 13. april 2020

 

Den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij slår fast, der ikke på nuværende tidspunkt er nogen trussel for forhøjet radioaktivitet i Kyiv eller andre byer, hvilket bekræftes af målinger i Kyiv. Zelenskij holder dog øje med situationen og forstår folks bekymring. 

“Offentligheden skal kende sandheden… Jeg holder tæt øje med situationen i Tjernobyl-zonen. Jeg ved, at brandfolkene gør deres bedste. Jeg er taknemmelig for deres mod,” sagde han ifølge nyhedsbureauet Unian.

Tjernobyl er et stort turiststed

Mange turister besøger hvert år zonen, og flere af de landsbyer, som turister har mulighed for at besøge, er nu brændt ned. Derudover truer branden byen Pripyat, som blev evakueret i 1986 og i dag er forladt. Sidste år gav miniserien “Chernobyl” på HBO fornyet interesse for atomkatastrofen, som i 1986 kastede store mængder radioaktivitet over kontinentet. Mange af de områder, som er afbilledet i serien er nu truet af branden. 

Slået op af Chernobyl TOUR – Чернобыль ТУР – Чорнобиль ТУРSøndag den 12. april 2020

 

Ifølge de ukrainske myndigheder er depotet med radioaktivt affald sikret med sikret hegn og materiale, som kan modstå en brand. Desuden er der ingen træer omkring depotet, da den er blevet fældet – netop for at undgå en katastrofe. Ifølge myndighederne er der mindst 100 meter fra depotet til de nærmeste træer. 

Branden skulle være mindre end en kilometer fra depotet og kun nogle få kilometer fra selve det indkapslede atomanlæg. Ifølge TSN TV er mindst 12 forladte landsbyer, nogle gamle gravpladser, skove og sumpe blevet ødelagt af branden, som myndighederne mistænker en 27-årig lokal for at have startet, da han ville brænde noget affald af. 

Tirsdag er det begyndt at regne i Kyiv og omegnen. Tjernobyl ligger cirka 130 kilometer nord for den ukrainske hovedstad. Det er usikkert, hvor stor en hjælp regnen bliver i kampen mod branden, der kommer efter en mild vinter og et forår med lidt regn. 

Сегодняшнее видео с Чернобыльской АЭС!

Сегодняшнее видео с Чернобыльской АЭС! Меня попросили опубликовать, все очень серьёзно и опасно

Slået op af Наталія Юсупова – Nataliia Yusupova i Mandag den 13. april 2020

 

Normalt med brande i Tjernobyl

Den radioaktive forurening opstod i 1986, da reaktor 4 nedsmeltede. En del af de farlige stoffer er allerede forsvundet, men tilbage er fortsat blandt andet cæsium 137, som kan udgøre en risiko.

Det er langt fra første gang, at der opstår brand i Tjernobyl. Det sker faktisk nærmest hvert år. I år er det ifølge lederen af Ukraines State Environmental Inspection, Yegor Firsov, et menneskeskabt problem.

“Det sker ofte nu, at nogen sætter ild til græs, og at det så spreder sig til træer,” siger Yegor Firsov.

close