Demonstration i Minsk.

Den ukrainske udenrigsminister Dmitro Kuleba har dog samtidig været ude at sige, at Ukraine ikke vil blande sig i Hvideruslands interne anliggender. 

Der er ved at opstå en større krise mellem Ukraine og Hviderusland i kølvandet på det hviderussiske præsidentvalg den 9. august, hvor den hviderussiske præsident Alexander Lukashenko hævder at have vundet med 80 procent af stemmerne. Der har været mange meldinger om valgsvindel og store protestor er blevet mødt med politivold, mens Lukashenko har bebrejdet nabolandene såsom Ukraine for meget af uroen i landet. 

Onsdag blev Lukashenko indviet som præsident, men det vil Ukraine ikke acceptere, lyder det fra Ukraines udenrigsminister Dmitro Kuleba.

“Under hensyntagen til valgkampen og det, der fulgte, betyder dagens ‘indvielse’ af Lukashenko ikke, at han anerkendes som en legitim leder af den hviderussiske stat,” lyder det fra Kuleba i et tweet.     

Samtidig slår han dog fast, at Ukraine aldrig har blandet sig i Hvideruslands interne anliggender, men vil støtte det hviderussiske folk. 

Usikkert, hvad der vil ske

Ukraine er langt fra det eneste land, der har nægtet at anerkende Lukashenko som Hvideruslands leder, hvor en række europæiske ledere, inklusiv Danmark, har samme holdning og har nægtet at anerkende Lukashenko. Det er usikkert, hvad det vil have af konsekvenser for forholdet mellem Ukraine og Hviderusland, hvis Lukashenko forbliver ved magten, men tidligere har Lukashenko truet med at lukke grænsen til Ukraine. EU forsøger i disse dage at få vedtaget en række sanktioner imod Lukashenko.

Det ukrainske nyhedsbureau Unian skriver, at Lukashenko blev indviet for lukkede døre og i hemmelighed, ifølge nogle for at undgå protestor. Natten til torsdag oplevede Hviderusland dog nogle af de største protestor længe som en reaktion på indvielsen af Lukashenko. 

Ukraine har gentagne gange sagt, at det er et hviderussisk problem, som hviderusserne må løse uden udenlandsk indblanding, men de har også tilsluttet sig de europæiske sanktioner imod landets ledere. Det har Lukashenko svaret skarpt på flere gange. 

“Det skulle ikke udvikle sig til en varm krig. De (Europa) har ikke mange redskaber tilbage i arsenalet, og vi står på kanten til en forfærdelig ulykke. Hvis de kommer her, så må vi svare. Vi knæler ikke – selv ikke hvis vi står alene i den her situation,” har Lukashenko tidligere sagt om Vesten.

Hvideruslands valg: Baggrund

LÆS  Parlamentsmedlemmer vil ikke mødes: Vigtig lovgivning er blokeret

Den 9. august gik hviderusserne til valgurnerne for at udpege en præsident. Det helt store slag stod imellem den siddende præsident, Alexander Lukashenko, og den tidligere engelsklærerinde, Sviatlana Tsikhanovskaya.

Alexander Lukashenko har siddet tungt på magten siden 1994, og har fået øgenavnet Europas Sidste Diktator. Tsikhanovskaya derimod har ingen politisk erfaring, men kom til som lidt af en overraskelse.

Hendes politiske karriere startede i det øjeblik, hendes mand – der i første omgang stillede op til valget – blev fængslet sammen med to andre præsidentkandidater. Deres koner, hvoraf Tsikhanovskaya selvsagt var en af dem, stillede derfor op i hans sted.

Hendes valgdagsorden var simpel: Frigiv de politiske fanger og udskriv nyvalg indenfor seks måneder. Og det gik rent hjem i den hviderussiske befolkning, der allerede før valget blev mobiliseret i en grad, der aldrig er set før i det lille, østeuropæiske land.

Derfor undrede det også meget, da Lukashenko erklærede sig selv som vinder af valget med 80 procent af stemmerne, imens Tsikhanovskaya fik sølle 10 procent.

Protesterne begyndte

Heller ikke i store dele af befolkningen var der specielt meget tillid til valgresultatet, og allerede få timer efter valgstederne lukkede, stimlede folk sammen på gaderne i midten af Minsk og andre større byer.

Her blev de mødt af det berygtede hviderussiske specialpoliti, OMON, der svarede igen på tilråb med gummikugler, kneppelslag og chokgranater. Alligevel fortsatte demonstranterne med at gå på gaden.

Volden stilnede senere lidt af, men er nu kommet tilbage. Dog ikke i helt det samme omfang som i de første tre dage efter valget, hvor omtrent 7000 mennesker blev tilbageholdt og mange af dem tortureret.

Der er flere døde og omtrent 70 savnede personer, som også frygtes døde

close