Foto af John-Mark Smith hos Unsplash

Overvejer du at slå et smut forbi Ukraine, så kan du også nyde synet af de mange Lada’er, som der er i landet. Godt nok er bilen kritiseret for at være noget værre juks, men bilen giver et sjældent syn ind i det gamle Sovjet og bliver stadig brugt i Ukraine – blandt andet til taxa-kørsel. Engang var det også en racerbil.

De fleste danskere kender nok til den russiske bil Lada, men det er ikke alle, der har set en, og da slet ikke for nyligt, hvor færre og færre stadig er kørende. I Ukraine er de dog stadig synlige i gadebilledet, og det bliver kun hyppigere i den østlige del af landet. Folk med interesse for biler og det gamle Sovjet kan med nemhed få et glimt ind i fortiden i Kyiv eller tage et smut til storbyen Kharkiv, hvor bilen er et normalt syn. 

Den berømte russiske bil Lada er dog ikke kun russisk. Oprindeligt blev den til gennem et samarbejde mellem Fiat og den sovjetiske afdeling for udenlandsk handel og fik base i byen Tolyatti i den vestlige del af Rusland ved floden Volga- cirka 1.500 kilometer fra Kyiv. Den endelige aftale blev underskrevet i 1966, og derfra begyndte produktionen på den første model ved navn VAZ-2101 i 1970, som på mange måder minder om en Fiat 124 Sedan. Ikke overraskende var bilen dog bygget noget mere robust end Fiat 124, da den skulle være i stand til at klare de hårde russiske veje og de lange vintre. 

Nedenfor kan du se en række Lada’er spottet i Ukraine. Artiklen fortætter under. 

Over årene blev der lavet en yderligere forbedringer af blandt andet bremserne, så bilen bedre kunne klare de sovjetiske veje. Lada’en har et ry for at være nemme at reparere, og det stammer fra, at der var få mekanikere i Sovjetunionen, og det derfor skulle være muligt for den menige mand at kunne reparere sin egen bil. Selv om Lada’en måske bliver set på som lidt en joke i dag, så havde den i første omgang succes med at blive solgt i blandt andet Sydamerika, Europa og Canada, fordi den var et billigt alternativ. 

Du kan her se en video med bilens udvikling gennem årene, og virksomheden findes stadig i dag, selv om den slet ikke er nær fordums styrke. 

Lada stoppede med salg i Danmark tilbage i 2010/2011 ifølge Politiken og Fyens Stiftstidende. Politiken kaldte dengang Lada for en “charmeforladt møgbotte”, som ikke have fulgt med tiden.

Lada deltog også i motorsport

LÆS  Kyiv bliver orange-zone: Nye restriktioner træder i kraft

Det kan godt være, at Lada’en måske ikke umiddelbart bringer et billede frem af fart, men rent faktisk har Lada været en del af motorsport. Allerede i 1970 blev der udviklet på en sports-version af bilen, og en version deltog allerede i 1971 i det Soviet Winter Rally Championship. Udover at deltage i løbende russiske løb har Lada også deltaget i racerløb i det vestlige Europa og i det kendte Dakar Rally. 

I 2012 fik bilmærket endda sit eget løb kaldet Lada Granta Cup, som fandt sted i Moskva. Af flere omgange deltog Lada også i WTCC World Championship, som var et prestigefyldt racerløb med en række løb gennem sæsonen. Lada endte også med at få point, men det blev aldrig til den store success. I 2013-sæsonen stillede Lada op med bilen Lada Granta WTCC til løbet, som har en 1.598 cc motor. 

I dag bliver bilmærket stadig brugt til rally. Du kan et eksempel nedenfor. 

Hvis du har en god historie til Ukrainenu, så kontakt Stefan Wechert på sswjournalist@protonmail.com

close