Foto af Eugene hos Unsplash

Siden 2014 har Ukraine fejret denne dag, hvor der sættes pris på soldater og andre, der forsvarer Ukraine i krigen i Donbas. 

I dag er en helligdag i Ukraine, hvor landet fejrer den såkaldte Defenders Day, der hædrer soldaterne og alle andre, der bidrager til at forsvare Ukraine. Helligdagen blev indført i 2014 af den daværende ukrainske præsident efter, at Rusland havde annekteret Krim-halvøen, og der var brudt krig ud i Donbas-regionen mellem Ukraine og russiske-støttede separatister efter Maidan Revolutionen. Mere end 13.000 har mistet livet. 

Det ukrainske nyhedsbureau Ukrinform skriver, at dagen ifølge præsidentdekretet blev indført “for at ære modet og heltemodet hos forsvarerne af Ukraines uafhængighed og territoriale integritet, det ukrainske folks militære traditioner og sejre, fremmer yderligere styrkelse af patriotisk ånd i samfundet og støtte initiativet fra den ukrainske offentlighed.”

Datoen den 14. Oktober blev valgt, da dagen allerede hædrer en række ting såsom årsdagen for oprettelsen af den ukrainske oprørshær (UPA). 

På det sociale medie Twitter har en række ukrainere været ude og hædre soldaterne. Du kan se et uddrag nedenfor.

 

 

LÆS  Diplomat: Vedtagelse af bank-loven er altafgørende

 

close