Illustration: Vektor Kunst / Pixabay.com.

Den ukrainske regering har forlænget den igangværende coronakarantæne med omtrent to uger. 

Premierminister Denis Sjmygal og de andre ministre har udtalt, at karantænen bliver forlænget til den 11. maj i stedet for den 24. april, som var den oprindelige plan ved karantænens start i marts. Det skriver Kyiv Post.

Der gælder fortsat flere af de samme restriktioner: Man skal have maske på i det offentlige rum, man må ikke forsamles mere end to mennesker, og der er restriktioner på den offentlige transport.

Ifølge premierministerens oplysninger kommer antallet af smittede til at toppe mellem den 3. og 5. maj, og derfor er det ikke muligt at lempe restriktionerne.

I skrivende stund er der 6592 smittede og 174 døde i Ukraine. Ifølge Sjmygal tester Ukraine lige nu 5000 om dagen, hvilket ikke er ret meget i forhold til, at der er mere end 40 millioner ukrainere.

Til sammenligning har den danske regering netop oprettet en testenhed, der eftersigende har en kapacitet på 20.000 tests om dagen til en væsentligt mindre befolkning.

close