Foto af Quinten de Graaf hos Unsplash

Den planlagte Nord Stream 2 gasledning er en dårlig idé. Sådan lyder det i en fælles udtalelse af Ukraine og Litauen. 

I Danmark har Nord Stream 2 gasledningen fået stor opmærksomhed, da det er planen, at den skal gå syd om Bornholm. Frygten er, at yderligere russisk gas til EU vil blive brugt som et politisk redskab mod unionen, og det har derfor været til stor diskussion i Danmark, om rørledningen er en god idé. Den frygt har Ukraine givet udtryk for flere gange, og landet har peget på deres egne problemer med at komme fri af Ruslands gas som et argument for, at EU skal være forpasselige. 

Mandag var politikeren Viktoras Pranckietis fra Litauen på besøg i Ukraine, og der faldt snakken også på rørledningen. 

“Viktoras Pranckietis forsikrede om Litauens stærke støtte til Ukraine i de internationale organisationers rammer for at modstå russisk aggression… Enigheden om faren ved opførelsen af Nord Stream 2-rørledningen for europæisk sikkerhed blev også understreget ved mødet,” lød det i en udtalelse fra det ukrainske udenrigsministerium efter mødet, ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian. 

Ministeriet takkede også Litauen for dets støtte til landet gennem flere år. 

Det skulle specielt være Tyskland, der presser på for at få rørledningen, mens flere andre europæiske lande såsom Danmark er skepsiske. Tidligere på året gav Danmark dog godkendelse til, at rørledningen kan gå syd om Bornholm. 

“Tilladelsen meddeles i henhold til kontinentalsokkelloven og med udgangspunkt i Danmarks forpligtelser efter FN’s havretskonvention… Her er Danmark forpligtet til at tillade anlæggelse af transitrørledninger med respekt for ressourcer og miljø og eventuelt anvise, hvor på kontinentalsoklen sådanne rørledninger skal lægges,” skrev Energistyrelsen i en pressemeddelelse i oktober.

 

close