Foto af engin akyurt hos Unsplash

I de sidste 24 timer er 5.397 blevet smittede i Ukraine. Stor stigning forventes ifølge ekspert i fremtiden. Se i artiklen listen over smittetallet i regionerne. 

I de sidste uger har Ukraine oplevet en stor stigning i antallet af nye smittede og for første gang var der torsdag over 5.000 nye smittede på en dag. Torsdag var der hele 5.397 nye smittede i Ukraine, og det tal ser blot ud til at stige. 

I alt har Ukraine haft 244.734 smittede, siden Covid-19 kom til landet, men reelt må tallet være langt højere, da der i forhold til andre lande såsom Danmark bliver testet meget lidt i Ukraine. Det skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian

Mere end 108.233 mennesker i Ukraine har allerede kommet sig over virussen – 2.263  kom sig torsdag. Det er stadig lavere end tallet for nye smittede, og det samlede antal sager i Ukraine stiger derfor. 4.690 har mistet livet indtil videre – 93 i de seneste 24 timer. 

Flere smittede snart

Unian har talt med en epidemiolog, som regner med, at det daglige antal smittede vil nå op til 12.000 om dagen i løbet af november, men at det er for tidligt at sige med sikkerhed. 

“Vi vil helt sikkert have en ganske alvorlig stigning i COVID-19. WHO forudser, at der kommer 9.000 COVID-19 tilfælde om dagen (i Ukraine). Men jeg tror ikke, at det er grænsen. Hvis mulighederne for laboratoriediagnostik tillader det, tror jeg, vi vil have flere statistikker,” sagde Epidemiolog Andriy Aleksandrin.

Tidligere har den ukrainske premierminister Denis Sjmygal garanteret, at der ikke kommer en ny nedlukning af samfundet, da det vil være for dyrt. Det er dog ikke alle, som tror på premierministerens udmeldinger, da Ukraine kan komme under pres.  

“Den nye daglige rekord for COVID-19-sager er en foruroligende tendens, der udgør en risiko for fornyede rejsebegrænsninger, uanset officielle forsikringer,” lød det tidligere for eksempel fra analytikeren Zenon Zawada fra Concorde Capital ifølge UBN

Hvordan er regionerne ramt?

De ukrainske regioner er ramt af coronavirus i forskellig grad. Her kan du se, hvor mange sager hver enkelt region i Ukraine har haft siden marts. 

  • 25.896 i Kyiv by
  • 22.712 i Kharkiv-regionen
  • 21.923 i Lviv-regionen
  • 15.757 i Chernivtsi-regionen
  • 15.704 i Odesa-regionen
  • 14.979 i Ternopil-regionen
  • 14.693 i Ivano-Frankivsk-regionen
  • 13.798 i Rivne-regionen
  • 10.490 i Kyiv-regionen (uden Kyiv)
  • 10.473 i Zakarpattia-regionen
  • 9.199 i Volyn-regionen
  • 7.994 i Dnipropetrovsk-regionen
  • 7.732 i Khmelnytsky-regionen
  • 7.457 i Zhytomyr-regionen
  • 7.197 i Vinnytsia-regionen
  • 6.197 i Sumy-regionen
  • 5.066 i Chernihiv-regionen
  • 5.153 i Cherkasy-regionen
  • 5.118 i Donetsk-regionen (kun ukrainsk kontrollerede områder)
  • 5.007 i Zaporizhia-regionen
  • 4.154 i Mykolaiv-regionen
  • 3.685 i Poltava-regionen
  • 1.636 i Kherson-regionen
  • 1.480 i Luhansk-regionen (kun ukrainsk kontrollerede områder)
  • 1.234 i Kirovohrad-regionen 
close