Foto: Eugene Kozlovsky fra Pixabay.

Det ukrainske parlament, Radaen, har vedtaget en lov, der belønner såkaldte whistleblowere i sager om korruption. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at korruption er et af de helt store problemer for Ukraine. Det er blandt en af topprioriteterne blandt både vælgere og landets kreditorer, at der bliver ryddet op i korruptionen, og i dag har det ukrainske parlamentet måske taget et skridt i den rigtige retning.

De har nemlig for anden gang stemt for en ny whistleblowerlov, der belønner whistleblowere for at afsløre korruption. Faktisk er belønningen ikke så ringe endda – den er nemlig på 10 procent af værdien det afslørede svindelnummer, dog maksimalt 3000 gange mindstelønnen på det givne tidspunkt.

Samtidigt giver den nye lov også en klar definition på whistleblowere som nogen, der melder ulovligheder og korruption. Med definitionen kommer også beskyttelse under ukrainsk lov, skriver Kyiv Post.

close