Ukrainenu Business Club

Ukrainenu Business Club er et netværk af skandinaviske virksomheder, der er – eller vil være – engagerede i Ukraine. Netværket er grundlagt af Ukrainenu.dk, som er et webmedie, der dækker Ukraine for Skandinvien med fokus på nyheder, der er relevante for virksomheder.

Et medlemskab af UANBC giver fri adgang til alle UANBCs events.

Som et medlem vil du / din virksomhed få adgang til vores seks årlige faglige events. Medlemskab dækker en deltager per event. Hvis du vil have en eller flere kolleger med dig, får de 50% rabat på deres deltagergebyr, når din virksomhed er en del af netværket. Rabatten dækker ikke rejseudgifter og forplejning.

Vores arrangementer har også fokus på at skabe et stærkt virksomhedsnetværk, du kan trække på i dit daglige arbejde.

Vi tror på, at gode idéer opstår, når mennesker mødes. Derfor deler UANBC medlemmer viden og erfaring med at arbejde i og med Ukraine, når vi mødes i netværket, ligesom vi sørger for at øge vores fælles viden gennem faglige præsentationer fra eksperter.

Vores events foregår enten med fysisk fremmøde eller som webinarer. Indtil sommeren 2021 vil vores events udelukkende foregå som webinarer. Vi vil tilpasse efterårsprogrammet afhængigt af vaccineudrulningen, forsamlingsanbefalinger og rejserestriktioner.

Du kan læse mere om vores arrangementer her.

close