Vedvarende energi er stadig fremtidens forretning

Af Nicholas Tymoshchuk, CEO, UFuture

Nicholas Tymoshchuk er ny fast ekspert for Ukrainenu.dk. Som CEO for UFuture, der er et privatejet ukrainsk holdingselskab, der investerer i en bred række af firmaer indenfor high-tech, vedvarende energi, farmaceutika, ejendomme og infrastruktur har Nicholas indsigt i en lang række brancher med høj relevans for både danske og skandinaviske virksomheder. UFutures mission er at hjælpe med at udvikle virksomheder og nye ideer.

I dag får Ukraine mere end 50% af sin energi fra atomkraftværker. Værkerne blev bygget i Sovjettiden, og de fleste værker nærmer sig udløbsdatoen. For at fastholde produktionen er der behov for dyre opgraderinger. I mange tilfælde er opgraderingerne ikke engang mulige.

Omkostningerne ved at erstatte eller fastholde atomreaktorer er enorme – særligt sammenlignet med omkostningen ved skabelsen af vedvarende energy. Det anslås at prisen per MW for at fastholde atomenergi er op til 8 gange so stor som opførelsen af ny sol, biomasse eller vindenergi.

Der er et overhængende behov for at Ukraine bygger ny vedvarende energi produktion, hvilket er en massiv mulighed for investering fra de skandinaviske lande, der er kendt for deres evner og vedvarende energiteknologi.

Heldigvis har Ukraine haft et boom i udviklingen af vedvarende energi, der begyndte i 2014-2015, for det meste baseret på meget høje ”grønne” afregningstariffer på op til 150 EUR / MWh. Det er dog blevet fremhævet, at disse tariffer ikke var holdbare for Ukraines statsbudget. Efter flere års overvejelser og dialog er tariffen i år blevet omlagt. Tariffen for solenergi i produktion er blevet sænket med 15%, med 7,5% for vindenergi opsat efter 2015 og med 2,5% for vindenergi opsat efter 2020. Den ”grønne” afregningstarif er stadig gældende indtil 2030, og det er en af de højeste tariffer i verden selv efter omlægningen. Til trods for at tilskuddet gennem den faste tarif bliver udfaset i 2030, er vindenergi stadig konkurrencedygtigt på rene markedspriser.

Hos UFuture forbereder vi lige nu et forhåndsgodkendt 120 MW vindenergiprojekt i to faser, der er planlagt til 2022. Selv efter tariffsænkningen er vores projekt garanteret 88 EUR / MWh indtil 2030.

Fremtidige projekter skal nu på auktion, hvilket nogle firmaer foretrækker fremfor de tidligere ”grønne” afregningstariffer selvom afregningstarifferne er lavere (50-70 EUR / MWh), da auktionerne garanterer faste tariffer i 20 år.

Selvom Ukraine har nogle indvindingsbare og økonomisk rentable olie og gas ressourcer, er det ikke nok til at gøre Ukraine selvforsynende med energi. Derudover vil Ukraine være nødt til at lave massive investeringer i forsyningsnettet og overgå til en smart-grid model for at håndtere de store mængder vedvarende energi.

Begge disse transitioner vil kræve massive investeringer og tilbyde høje afkast, og det er derfor UFuture tror på og investerer i denne sektor gennem vores firma, UDP Renewables.

Samtidig kan mange af komponenterne til den vedvarende energi produceres i Ukraine i høj kvalitet til lave omkostninger. I vores projekter anvender vi mange lokalt fabrikerede komponenter – ikke bare for at holde omkostningerne nede, men også fordi tariffen stiger med anvendelsen af de lokale komponenter. Derfor modtager nogle af vores solenergiprojekter en 5% bonus oveni de allerede høje afregningstariffer, og vi planlægger at gøre det samme med vores vindenergiprojekter.
Idet renterne er ikke-eksisterende eller ekstremt lave i meget af den vestlige verden, leder stort set alle investorer efter højere afkast. I denne sammenhæng burde de virkelig holde øje med det ukrainske marked for vedvarende energi.

close