Foto af CDC hos Unsplash

Ifølge den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij fra Folkets Tjener, står Ukraine lige nu midt i den anden bølge af COVID19-pandemien.

Det ser ikke for godt ud med smittespredningen i Ukraine, der i lang tid nu har ligget over 3000 nye registrerede tilfælde af coronavirus hver dag. Det får præsident Zelenskij til at sige, at landet befinder sig i den anden bølge nu, skriver Unian.

“Antallet af nye tilfælde er vokset, så i dag, der lukker vi ikke udlændinge ind i landet. Jeg tror, det er den rigtige beslutning. Vi gjorde det samme, da vi stod overfor den første bølge – vi var i stand til at dæmme den ind. På det tidspunkt havde vi op imod 300 tilfælde,” sagde præsidenten på en pressekonference med den slovakiske præsident, Zuzana Caputova. ”

“I dag har vi 3000 tilfælde om dagen. Desværre, er dette den anden bølge i Ukraine. Vi kan ikke gamble med både ukrainere og borgere fra andre lande, der kommer til Ukraine,” sagde Zelenskij med henvisning til det indrejseforbud, der er blevet indført.

Støt stigende tal

Ifølge den ukrainske stat er der det seneste døgn blevet registreret 3372 nye tilfælde af COVID19 i landet. Det totale antal af tilfælde i dag er nu på 188.106, og der tages ikke højde for mørketal.

52 er døde det sidste døgn, og i alt er 3757 mennesker døde af sygdommen. 83.106 patienter er kommet sig igen, 1788 af dem i det seneste døgn. Der er omtrent 100.000 aktive tilfælde af sygdommen.

Sygdommen findes fortsat primært i de større byer.

close